Digitalt projekt med Statens Museum for Kunst
I foråret 2009 åbner Statens Museum for Kunst dørene for en omfattende Wilhelm Freddie udstilling. SHRPA udarbejder en digital formidlingsløsning til udstillingen, hvor en stor mængde arkivmaterialer og dybdegående information om Wilhelm Freddie, hans alsidige arbejde og surrealismen overordnet, vil blive præsenteret.
Udgangspunktet er to store touch-skærme - en til hver hal, udstillingen udfolder sig i - der følger dels udstillingens overordnede grafiske oplæg, dels den tematik Wilhelm Freddie udstillingen er inddelt i. Touch-skærmene vil desuden blive indarbejdet i den arkitektoniske opbygning, der bliver udarbejdet specifikt til udstillingen, og vil træde flydende ind i omgivelserne, og fremstå som en organisk helhed.
Vi glæder os til samarbejdet med Statens Museum for Kunst om løsningen.