Region Nordjylland takker studerende
De studerende på University College Nordjylland fik sig en overraskelse, da de en morgen blev mødt af patienter og prominente personer fra regionen, der takkede dem for deres uddannelsesvalg.
Som en del af en kampagne, der har til formål at sikre Region Nordjylland ansatte til stillingerne som sygeplejerske, radiograf og bioanalytiker, fik de studerende inden for uddannelserne en varm TAK, da de mødte på University College Nordjylland en kold morgen i december.
Her stod tidligere patienter samt regionsrådsformand Ulla Astman og regionens HR-direktør Lars Matthiesen nemlig klar med en TAK til de studerende, der ligeledes blev mødt af film, bannere, plakater og takkekort, som opfordrede dem til at søge job hos regionen efter endt uddannelse.
Se mere om takkekampagnen