Resultat
Konceptet centreres omkring Nordjylland som geografisk attraktivt område, sundhedssektoren som spændende og åben arbejdsplads samt fokusering på de personlige relationer, der præger hele rekrutteringsprocessen i den nordjyske sundhedssektor. Til messen designes og produceres en 28-siders tysk brochure, diverse roll-ups samt en færdig gæstebog.
Gæstebogen bruges efterfølgende af rekrutteringsafdelingen til den videre kontakt med henblik på ansættelser af tyske læger og sygeplejersker i sundhedssektoren i Region Nordjylland. Messen, hvor alle fem danske regioner er repræsenteret, besøges af ca. 300 interesserede, hvoraf 200 viser særlig interesse for Region Nordjyllands stand.
- De meldinger, jeg har fået fra vores repræsentanter på stedet, fortæller, at den nordjyske stand var en af de mest velbesøgte. Vores repræsentant på stedet var helt høj, da hun ringede hjem. Vi tør godt betegne det som en kæmpesucces, siger Dorthe Pedersen, HR-partner hos Region Nordjylland.