Opgave
For tredje år i træk får SHRPA til opgave at udarbejde en cykelhjelmskampagne for Aalborg Kommune. Denne gang målrettet skoleelever i 7. til 10. klasse.
- Aalborg Kommune har valgt SHRPA som reklamebureau til vores cykelhjelmkampagne, som i år er målrettet teenagere. Af erfaring ved vi, at SHRPA består af et ungt team, der er gode til at kommunikere kampagnebudskaber til de unge ved hjælp af moderne medier og de unges egen talebrug, siger Anne Mette P. Andersen fra Trafik og Veje, Aalborg Kommune.
Målet er enkelt; Sæt fokus på emnet og få flere unge i kommunen til at bruge cykelhjelm.
Resultat
En moderne rap-version af Bent Fabricius-Bjerres klassiker ”Jeg sætter min hat, som jeg vil” og tilhørende musikvideo med skoleelever fra Aalborg Kommune serveret under payoff’et ”Brug cykelhjelm – det’ et spørgsmål om stil”.
SHRPA udfolder kampagnen på bybusser, billboards, skoler, YouTube og på Facebook, hvor de unge kan deltage i spændende konkurrencer, debattere brugen af cykelhjelm og se sjove ”behind the scenes” billeder, film og andet materiale fra kampagnen.
- Med film og musikvideoer formår SHRPA at fange målgruppens opmærksomhed på en humoristisk og anderledes måde. Det har skabt fokus på budskabet og en særligt vedvarende interesse omkring brugen af cykelhjelm. Vi har fået skabt en kampagne, hvis markedsføring har opnået stor opmærksomhed og stort kendskab, siger Anne Mette P. Andersen fra Trafik og Veje, Aalborg Kommune.
SHRPA udarbejder også en PR-strategi, der sikrer massiv pressedækning i lokale medier.