16. januar 2012
SHRPA byder velkommen til to studerende, som blandt andet skal prøve kræfter med grafisk design og digital kommunikation.
16. januar 2012 starter Camilla Schulze Bomholt og Nikolaj Kjær-Rasmussen som praktikanter ved SHRPA. Begge kommer fra Designteknologuddannelsen på University College Nordjylland og skal opholde sig hos os til slutningen af marts.
Praktikanterne vil lære om designprocessen fra idé til færdigt produkt, og vil få indblik i konceptudvikling og tilrettelæggelse af større grafiske opgaver. Praktikanter giver altid et frisk pust på kontoret, og vi glæder os til at udfordre dem de næste par måneder.